Oyster Perpetual 41 fra Rolex
Oprindelsens ekko
En fejring af Oysterens fødsel: Rolex præsenterer Oyster Perpetual 41 i en gul Rolesor-version, der markerer 100 år med exceptionelle mesterstykker indenfor urmageri og foreviger ekkoet af dens oprindelse.
Oyster Perpetual 41 tilbydes nu i en hidtil uset konfiguration, der på kraftfuld, enkel og elegant vis udtrykker essensen af et ur ifølge Rolex. På dette ur, der præsenteres i en gul Rolesor-version, manifesteres samspillet mellem metallerne i en krans og en optrækskrone udført i gult guld – kombineret med en urkasse og -lænke i Oystersteel. Disse strejf af gult guld vækker genklang af urkasseelementerne på nogle af de tidlige Oyster-ure.