Spring til indhold
Rolex nye Oyster Perpetual – Klitgaard Ure
Nye ure – 2026

Oyster Perpetual 28 og 34 fra Rolex
En ny gylden æra

De livlige og ædle versioner af Oyster Perpetual 28 og Oyster Perpetual 34 i 18 karat gult guld fås i bemærkelsesværdige varianter med lakerede urskiver.

Oyster Perpetual 28 er udført i 18 karat gult guld og har en lakeret urskive med grøn sten, mens Oyster Perpetual 34 tilbydes i 18 karat Everose guld med en lakeret urskive med blå sten. Timemarkørerne ved kl. 3, 6 og 9 er fremstillet af natursten – for første gang i Rolex' historie.

Satin-finish
Et nyt samspil

Urkassen og -lænken på de nye versioner af Oyster Perpetual 28 og Oyster Perpetual 34 kommer primært med satin-finishes. Denne æstetiske detalje på modellerne i den aktuelle Oyster Perpetual-serie giver overfladerne en blødt tekstureret skinnende dragt. Det er første gang, at satinfinishes anvendes på ure, der er fremstillet i deres helhed af ædle metaller. Den hvælvede krans med poleret finish stråler i al sin pragt.

Rolex nye Oyster Perpetual 28 og 34 - nye ure 2026 – Klitgaard Ure

18 karat gult guld
og 18 karat Everose guld
En unik glans

Som en helt unik kontruktion i urmagerverdenen har Rolex valgt at tage fuld kontrol over skabelsen, støbningen og udformningen af sine 18 karat guldlegeringer ved at etablere sit helt eget støberi. Dette gør det muligt for mærket at fremstille guldlegeringer af højeste kvalitet – legeringer, der er kendt for deres exceptionelle renhed og glans. 18 karat guld – en legering, der er særligt velegnet til urmageri – består af 750 ‰ (tusindedele) rent guld. Afhængigt af forholdet mellem sølv, kobber eller andre tilsatte elementer kan der skabes forskellige typer af guld: gult guld, hvidguld eller Everose guld, som er den patenterede rosa guldlegering, der er udviklet af Rolex.

Rolex nye Oyster Perpetual 28 og 34 - nye ure 2026 – Klitgaard Ure

Timemarkører af natursten
Nyskabende og charmerende

På de lakerede urskiver af visse nye versioner af Oyster Perpetual 34 og Oyster Perpetual 28 i 18 karat guld er tre af timemarkørerne – ved kl. 3, 6 og 9 – udført i natursten, hvilket er første gang i Rolex' historie. Stenene har en spidsbueformet slibning på overfladen, som fremhæver deres individuelle struktur og farve – samtidig med, at selv den mindste refleksion forhindres. På Oyster Perpetual 28 i 18 karat gult guld med en lakeret urskive med grøn sted er disse tre timemarkører udført i heliotrop – en sten, der præsenterer en bred vifte af grønne nuancer. På Oyster Perpetual 34-uret i 18 karat Everose guld med en lakeret urskive med blå sten er de fremstillet af dumortierit – et mineral, der kendetegnes ved vekslende områder af lyse og mørkeblå toner.

Rolex nye Oyster Perpetual 28 og 34 - nye ure 2026 – Klitgaard Ure

Oyster-urlænke
Ikonisk og robust

De nye versioner af Oyster Perpetual 28 og Oyster Perpetual 34 er monteret på en Oyster-urlænke. Denne tredelte urlænke, der blev udviklet i slutningen af 1930'erne, er kendt for sin robusthed. På disse ure er den udstyret med en Oysterclasp-foldelås og inkluderer også Easylink komfort-forlængerleddet, der er udviklet af Rolex, som gør det muligt for brugeren nemt at øge længden på urlænken med cirka 5 mm.

Rolex nye Oyster Perpetual 28 og 34 - nye ure 2026 – Klitgaard Ure

Kaliber 2232
En destillation af teknologi

Oyster Perpetual 28 og Oyster Perpetual 34 er udstyret med kaliber 2232 – et urværk, der er udviklet og fremstillet i sin helhed af Rolex. Dette selvoptrækkende mekaniske urværk tilbyder enestående ydeevne, særligt hvad angår præcision, autonomi, bekvemmelighed og pålidelighed. Kaliber 2232, der er udstyret med en Syloxi-spiralfjeder og et paramagnetisk nikkel-fosfor-ganghjul, giver en gangreserve på cirka 55 timer.

Rolex nye Oyster Perpetual 28 og 34 - nye ure 2026 – Klitgaard Ure
Rolex nye Oyster Perpetual 28 og 34 - nye ure 2026 – Klitgaard Ure

Superlative Chronometer
certificering

Oyster Perpetual 28 og Oyster Perpetual 34 er dækket af Superlative Chronometer-certificeringen. Denne eksklusive betegnelse tildeles hvert eneste ur, der forlader Rolex’ workshops – og den er et vidnesbyrd om dets exceptionelle ydeevne på håndleddet. Denne in-house-certificering kontrolleres nøje af internationalt anerkendte, uafhængige schweiziske instanser.

I 2026 er Superlative Chronometer-certificeringen blevet yderligere styrket med tilføjelsen af tre nye testkriterier: modstandsdygtighed over for magnetisme, pålidelighed og bæredygtighed. Disse kriterier implementeres gennem hele design- og fremstillingsprocessen af hvert enkelt ur – i disse faser af processen udføres der hundredvis af kontrol- og valideringstests direkte relateret til urets ydeevne. De supplerer de kriterier, der blev etableret, da certificeringen blev redefineret i 2015, og som omfatter reguleringen af præcision, vandtæthed, selvoptræk og gangreserve. Samme år etablerede Rolex en eksklusiv testprotokol for sine færdige ure – denne udføres internt hos Manufacture på fuldautomatisk udstyr. Kravene til præcision er særligt strenge: I målinger efter montering af urværket skal urets nøjagtighed ligge mellem –2 og +2 sekunder per dag. Den afvigelse i gangtiden, som Rolex tillader for et færdigt urs præcision, er langt mindre end den, der tilladelse ved officiel certificering af selve urværket.

Statussen som Superlative Chronometer symboliseres af det grønne segl, der følger med hvert Rolex-ur, og den tilbyder en international fem-års-garanti.

Fortsæt med at udforske